EHF EURO 2026 – Danmarks kampprogram og grupper

Redaktion «Håndbold Damer» maj 26, 2026 Læsetid: 7 min

Fem værtslande til et europamesterskab. Da EHF annoncerede formatet for EM 2026 i kvindehåndbold, tror jeg de fleste af os i håndboldverdenen hævede et øjenbryn. Det er aldrig sket før i håndboldhistorien, og det siger noget om turneringens ambitioner – og om de logistiske udfordringer der følger med. EM 2026 afholdes fra 3. til 20. december 2026 på tværs af Polen, Rumænien, Tjekkiet, Slovakiet og Tyrkiet, med finalen i Katowice. For Danmark handler det om at bevise at femtepladsen ved VM 2025 var et gulv, ikke et loft.

24 hold skal dyste om Europas krone, og formatet er det største nogensinde for et kvinde-EM i håndbold. Norges forsvar af titlen begynder her, og Helle Thomsens hold har en reel chance for at markere sig – hvis de rigtige brikker falder på plads. Lad os se på hvad vi ved om turneringen, og hvad Danmark kan forvente.

Efter europamesterskabet rettes fokus naturligt mod det kommende VM i kvindehåndbold 2028 i Danmark.

Turneringsformat – Fem værtslande ved EHF EURO 2026

Første gang jeg hørte om fem-lande-konceptet, tænkte jeg umiddelbart at det var for meget. Men jo mere jeg har tænkt over det, jo mere kan jeg se logikken. EHF har i årevis kæmpet med at finde enkeltlande der har kapaciteten til at huse et EM med 24 hold. Ved at sprede turneringen over fem nationer løser man arenaproblemet og skaber samtidig håndboldinteresse i lande der normalt ikke er i rampelyset.

Turneringens indledende runde fordeles på fire af de fem værtslande. Gruppespillet afholdes i Polen, Rumænien, Tjekkiet/Slovakiet og Tyrkiet, med to grupper i hvert land. De 24 hold er fordelt i seks grupper a fire hold, og de tre bedste fra hver gruppe går videre til hovedrunden. Hovedrunden samles på færre lokationer, og semifinalerne og finalen afholdes i Spodek-arenaen i Katowice – en ikonisk hal der kan rumme over 11.000 tilskuere til håndbold.

Formatet belønner konsistens over hele turneringen. Med 24 hold og en lang vej til finalen er det ikke nok at have en god weekend. Holdene skal præstere over tre uger, og det kræver en bred trup med dybde på alle positioner. For et land som Danmark, der traditionelt har en stærk talentmasse, burde det faktisk være en fordel. De nationer der er afhængige af fem-seks nøglespillere, vil have sværere ved at holde niveauet over så lang en turnering.

Logistikken er en faktor man ikke skal ignorere. Hold der spiller indledende kampe i Tyrkiet og derefter skal videre til hovedrunden i Polen, står over for lange rejser og tidszoneændringer. Det er ikke dramatisk, men det er det type detalje der kan koste i marginalkampe. De store nationer har infrastrukturen til at håndtere det – mindre forbund kan få svært ved det. EHF har forsøgt at minimere problemet ved at planlægge rejseruterne intelligent, men fem lande er stadig fem lande.

Gruppe C i Antalya: Spanien, Tyrkiet og Grækenland

Lodtrækningen sendte Danmark til Antalya i Tyrkiet, og jeg vil ikke lyve – det er en spændende destination. Gruppe C byder på Spanien, Tyrkiet og Grækenland som modstandere, og det er en gruppe der kræver respekt men som Danmark burde kunne navigere med en plads i hovedrunden.

Spanien er den åbenlyse udfordring. Spanierne har over det seneste årti udviklet sig fra en middelmådig håndboldnation til en seriøs medaljekanditat. Deres fysiske spillestil og taktiske disciplin gør dem til en ubehagelig modstander for ethvert hold i verden. De spanske bagspillere kombinerer kraft med præcision på en måde der minder om den franske skole, og deres forsvar er bygget op omkring en aggressiv 5-1 formation der kan destabilisere selv velorganiserede angreb. Kampen mellem Danmark og Spanien i gruppespillet vil sandsynligvis afgøre gruppens rangering og dermed positioneringen i hovedrunden. Det er den type kamp der kan definere hele turneringen for begge hold.

Tyrkiet som værtsland kommer med hjemmebanefordelen og et passioneret publikum i ryggen. Tyrkisk kvindehåndbold er ikke i verdenstoppen, men hjemmeholdseffekten ved store turneringer er veldokumenteret. De vil være farlige i de tidlige kampe, når energien fra tribunerne er på sit højeste. Danmark skal være forberedt på en atmosfære der er markant anderledes end de skandinaviske haller holdet er vant til.

Grækenland er den mindst kendte faktor i gruppen. Græsk kvindehåndbold har historisk set ikke været blandt Europas elite, men kvalifikationen til EM viser at der er sket en udvikling. Det er den type modstander Danmark skal besejre overbevisende for at sende et signal til resten af turneringen. En snæver sejr eller, værre, et pointtab ville være en alvorlig advarsel.

Danmarks form op mod EM

Norges forsvar af EM-titlen – vundet i Wien i 2024 med en finalesejr over Danmark – giver den kommende turnering et ekstra lag af motivation. At tabe en EM-finale er en af de mest smertefulde oplevelser i sporten, og det danske hold bærer stadig den erfaring med sig. Spørgsmålet er om den motiverer eller hæmmer.

Siden VM 2025 har Helle Thomsen haft tid til at sætte sit præg på holdet. Golden League-kampene og de forberedende turneringer har givet hende mulighed for at afprøve nye konstellationer og implementere sit taktiske system. Thomsens debutkamp som landstræner – en sejr på 39-23 over Island i Frederikshavn i september 2025 – viste fra starten at hendes aggressive, offensive filosofi ville ændre holdets udtryk. Det er i den periode mellem slutrunderne at det virkelige arbejde sker – de justeringer der ikke ses på tv, men som afgør kampene når det tæller.

Truppens dybde er et afgørende parameter. Med en turnering der strækker sig over næsten tre uger, bliver skadeshåndtering og rotation afgørende. Danmark har traditionelt haft en bredere talentpulje end de fleste europæiske nationer – 118.602 medlemmer i DanskHåndbold taler sit tydelige sprog om sportens fundament i landet. Den brede base giver flere spillere at vælge imellem, og det er en strukturel fordel der ikke skal undervurderes i en lang turnering.

Det taktiske fokus frem mod EM vil formentlig ligge på de svagheder VM 2025 afslørede. Opbygningsspillet mod pakkede forsvar, den mentale robusthed i afgørende kampe, og evnen til at lukke kampe – det er de tre områder der skal forbedres markant, hvis Danmark skal gøre sig forhåbninger om en plads i medaljerækkerne ved EM 2026. Helena Elver, kåret som årets kvindelige landsholdsspiller 2025/26, bliver en nøglefigur i den ambition. Hendes udvikling symboliserer den nye generation der skal bære holdet i Antalya og forhåbentlig videre til Katowice.

Følg landsholdets forberedelser til slutrunderne på vores førende håndboldsite.

Vejen til Katowice går gennem Antalya, og den vej begynder allerede nu i de daglige træninger, de taktiske sessioner og de forberedende kampe. EM 2026 er ikke bare en turnering – det er næste kapitel i fortællingen om et dansk kvindelandshold der jagter sin plads tilbage på toppen af europæisk håndbold. Og med fem værtslande, 24 hold og en finalearena i Katowice, bliver det en turnering ingen af os vil glemme.

Skabt af redaktionen på ”Håndbold Damer”.